I René og Birgittte's nyrenoverede hus bliver regnvand genanvendt til toiletskyl og i vaskemaskinen i huset. Du får her et indblik i deres beslutningsproces og hvorfor valget faldt på et WaterCare regnvandsanlæg. Deres mål har været at reducere deres faste udgifter, samtidig med at fremtidssikre deres bolig.
Fortæl om jeres husprojekt?
Vi købte villaen her i 2022 og valgte at rive det hele ned, bortset fra væggene. Vi ville gerne skabe en bolig, der var økonomisk bæredygtig. Vi tænkte med det samme på løsninger som regnvandsanlæg og solceller på taget for at reducere vores faste udgifter.
Hvordan kom tanken om at genbruge regnvand - kom I selv på det eller var det noget I havde hørt om?
Tanken om regnvandsanlæg kom lidt tilfældigt. Jeg tror det var Birgitte, der først nævnte det som en idé efter at have læst om det i Bo Bedre. Vi var enige om, at det kunne være en god løsning, især når det kom til at genbruge regnvand og samtidig få noget, der kunne holde i mange år. Det var vigtigt for os at finde noget, der var produceret i Danmark og kunne tåle de danske forhold.
Det var vigtigt for os at finde noget, der var produceret i Danmark og kunne tåle de danske forhold.
Hvilke fordele giver anlægget?
Vi kan bruge regnvandet til at vaske tøj, toiletskyl og vaske bil samt vinduer. Det er virkelig en praktisk løsning, og vi kan spare på det rene drikkevand, som vi ellers ville bruge til de opgaver. Derudover bruger vi vandet til vores orangeri og vanding af blomster, så det er fantastisk at kunne genbruge det, der allerede kommer fra oven.
Hvordan har jeres naboer reageret på jeres regnvandsanlæg?
Naboerne har været meget begejstrede og faktisk også lidt misundelige. Mange af dem har de traditionelle regnvandstanke, som står oven for jorden, og måske ikke er så æstetisk pæne. Vores tank er skjult væk, og den har også et filter, der renser vandet, hvilket gør, at det fungerer mere effektivt og holder sig rent. Det har virkelig været et hit, og folk spørger ofte ind til det.
Hvordan har regnvandsanlægget påvirket jeres økonomi?
Det har haft en positiv indvirkning på vores økonomi, fordi vi sparer penge på vandforbruget. Det føles også godt at vide, at vi gør noget godt for miljøet. Vi kan se, at det på sigt vil være en god investering, både økonomisk og miljømæssigt.
Hvordan har dine venner og besøgende reageret på anlægget?
Jeg har en veninde, der lige har købt et hus i Greve, og hun har spurgt meget ind til regnvandsanlægget. Hun synes, det er en megasmart idé og vil gerne have noget lignende. Jeg har også oplevet, at flere og flere generelt er nysgerrige på bæredygtige løsninger og ønsker at vide mere om, hvordan de kan gøre deres bolig mere grøn. Der er helt klart en stigende tendens til, at folk gerne vil tænke på både miljøet og økonomien.
Hvilken betydning tror I, at bæredygtige løsninger som regnvandsanlæg har for fremtiden?
Jeg tror, at bæredygtige løsninger bliver mere og mere populært, både i forhold til miljøet og økonomien. Folk vil gerne finde smarte og fornuftige løsninger, som samtidig giver dem noget på lang sigt. Vi har selv haft stor glæde af vores løsninger, og vi håber, at flere vil følge trop.
Hvad har været vigtigst for jer, når I valgte jeres bæredygtige løsninger?
Det har været vigtigt for os at vælge løsninger, der er holdbare og passer til vores hjem. Vi ville gerne have noget dansk produceret, som kunne klare den danske undergrund. Desuden skulle det være noget, der kunne holde i mange år – både økonomisk og funktionelt.
Er der noget, I vil anbefale til andre, der overvejer at gøre deres bolig mere bæredygtig?
Jeg vil helt klart anbefale at tænke langsigtet, når man vælger løsninger. Start med at undersøge, hvad der er af muligheder, og vær ikke bange for at investere i kvalitet. Vi er meget glade for vores regnvandsanlæg, og vi ser det som en investering, der kun bliver mere værd med tiden.