At bygge et nyt hus er en stor og ofte livsændrende investering. For de fleste handler det ikke kun om at skabe et hjem, men også om at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid for familien. Du bør derfor også overveje, hvordan du kan fremtidssikre boligen og gøre den økonomisk effektiv på lang sigt. Et regnvandsanlæg er det oplagte tilvalg, når du bygger nyt – det er en investering, der skaber besparelser i dagligdagen, og som mindsker belastningen på vores fælles grundvandsressource.
Spar penge på vandregningen
En af de mest åbenlyse fordele ved at installere et regnvandsanlæg er, at du kan spare på den løbende driftsøkonomi på boligen. Ved at genanvende regnvandet fra taget til toiletskyl, tøjvask, bilvask og havevanding, vil du kunne nedbringe vandforbruget med op til 45% i dagligdagen. Det er en besparelse, der allerede ville kunne mærkes nu, men som i fremtiden vil blive endnu tydeligere, da prisen på vand forventes at stige, i kraft med at ressourcen bliver mere knap.
Regnvand er kalkfrit
Men udover økonomiske besparelser på vandforbruget, har regnvandsanlægget en ekstra fordel: Du slipper for kalkaflejringer i både toilettet og vaskemaskinen, hvilket forlænger levetiden på dine installationer. Og vi kender alle følelsen af et nyt, skinnende toilet uden kalkskjolder og drømmen om en vaskemaskine, der bare bliver ved med at fungere. Dertil skal det nævnes at blødt kalkfrit vand kræver mindre sæbe og rengøringsmidler, hvilket betyder, at du kan spare på vaskemidlet.
Det føles godt at gøre noget godt
Når du bygger et nyt hus, er der utallige valg, du kan træffe. Men få valg har en større og mere langsigtet effekt end valget om at installere et regnvandsanlæg. Og især når det så også fremtidssikrer dit hus, din økonomi og fremtidssikre værdien af huset, så er følelsen i maven endnu bedre. Samt det største plus af alle; Du gør noget godt for vores fælles vandressource. Og det er en rar følelse.
Hvordan får jeg kalkfrit vand?
Den mest enkle og miljøvenlige løsning er et regnvandsanlæg. Regnvand er naturligt blødt og næsten uden kalk, fordi det ikke har været i kontakt med kalkholdige jordlag som drikkevand fra hanen.
Med et regnvandsanlæg kan du opsamle regnvand fra taget, filtrere det og bruge det til:
- Toiletskyl
- Tøjvask (mindre behov for sæbe og ingen kalkaflejringer i maskinen)
- Havevanding og udendørs brug
Det betyder mindre forbrug af rengøringsmidler, længere levetid på maskiner og ingen hvide kalkpletter på fliser og armaturer.
Hvordan virker et regnvandsanlæg?
Et regnvandsanlæg opsamler vand fra hustagets tagflader og leder det gennem et filter, så blade og snavs sorteres fra. Herefter lagres vandet i en underjordisk tank.
Fra tanken pumpes vandet via et rørsystem ind i huset, hvor det kan bruges til fx toiletter og vaskemaskine. Anlægget er forsynet med en automatisk styring, der skifter til almindeligt drikkevand, hvis tanken er tom.
De vigtigste trin i processen er:
- Opsamling: Regnvand ledes fra taget til anlæggets filter.
- Lagring: Vandet opbevares i en tank, beskyttet mod lys for at undgå algevækst.
- Pumpning: En pumpe fører vandet ind til de installationer, der er tilsluttet.
- Sikkerhed: Automatisk tilkobling til drikkevand, hvis der ikke er regnvand nok.
På den måde får du kalkfrit og bæredygtigt vand til daglige funktioner – uden at spilde drikkevand på toiletskyl og vask.
Hvad er fordelene ved et regnvandsanlæg?
Et regnvandsanlæg giver både økonomiske, praktiske og miljømæssige fordele:
- Kalkfrit vand – bedre for vaskemaskiner, toiletskåle og havevanding.
- Reduceret vandregning – du bruger mindre dyrt drikkevand.
- Mindre belastning af kloaksystemet – regnvand opsamles og genbruges lokalt.
- Bæredygtigt valg – sparer på ressourcerne og mindsker CO₂-aftrykket.
- Komfort – færre kalkrande og mindre behov for rengøringsmidler.
For mange husejere er kombinationen af økonomi og miljø den største motivation.
Hvad koster et regnvandsanlæg?
Prisen afhænger af anlæggets størrelse, installation og om du vælger gør-det-selv eller professionel montering. Kontakt os, så finder vi sammen den bedste løsning, som passer til projektet.
Der kan være tilskud eller reduktion i vandafledningsafgiften, kontakt kommunen for yderligere info.





